THEO SANDER EFTER U19-DEBUT: MIN TID SKAL NOK KOMME

THEO SANDER EFTER U19-DEBUT: MIN TID SKAL NOK KOMME

Den unge målvogter, Theo Sander, er kommet til F.C. København fra AaB i dette transfervindue. Her har han stillet sig i køen bag Kamil Grabara, sammen med en stribe andre unge keepere.

Foto: Copenhagen Sundays.

Lørdag fik han så debut for København, da han sammen med resten af U19-holdet fightede sig til en halv sejr – i form af to point – over OB.

Mathias Aw talte efter kampen med keeperen.

-Theo Sander, første kamp for F.C. København, trods alt på U19, men stadig første kamp. Hvordan føles det, at få debut for København?

“Det var mega fedt. Jeg glæder mig til den dag, hvor det er inde med de helt store drenge, men at spille i dag, og at det gik godt… det var utrolig fedt, at være i kamp igen,” sagde Sander.

-Det er jo en kamp, hvor I starter med at få et tidligt rødt kort, I starter ellers med at være utroligt dominerende det første kvarters tid. Hvordan oplever du kampen som helhed?

“Altså, vi har 100 procent overmagt i starten, og så får vi jo et rødt kort. De scorer på straffesparket fra det røde kort, og så står vi jo egentlig bare i lav blok de resterende 70 minutter. Men det gør vi jo så mega godt. Vi får forsvaret lige som vi skal, og får egentlig nogle store chancer til sidst. Så det var lige før vi kunne have fået tre point. Og så er det jo sådan i U19-ligaen, at man kan spille om to point og så gå i straffe. Og det gjorde vi jo så og fik de to,” svarede den 1,92 cm. høje målmand.

-Det er jo lige det. Du ender jo med at blive helten, du piller to straffespark. Kan du sætte lidt ord på – har du haft noget mulighed for at forberedelse, eller var det bare instinkt?

“Der var ikke lavet nogen seddel, om hvor sparkerne sparker henne, så jeg måtte gå ud fra instinkt. Og heldigvis så havde jeg det rette mindste med i dag, og det gik sgu fint. Og vi fik to velfortjente point, men satte også nogen vi kæmpede for!,” sagde Theo Sander

-Det må man sige! Hvad er planen nu? Nu har du spillet noget U-fodbold. Er det planen, at du skal fortsætte med at få nogle flere kampe på U-holdet? -Det er klart, at Kamil Grabara han er ikke lige den nemmeste mand at slå af…

“For mig, så er det jo bare at blive ved med at udvikle mig, og så skal min tid nok komme. Jeg er ung, men jeg er stadig meget sulten, og vil gerne mere. Nu skal vi kvalificere os til noget Champions League med førstefoldet, og jeg skal give alt hvad jeg kan til træning g med dem, og matche dem op. Og så om det er U-fodbold eller seniorfodbold lige nu, så er det i hvert fald spilletid. Men selvfølgelig har jeg et mål, og det er at spille seniorfodbold, så snart som muligt,” sagde den unge keeper.

I U19-ligaen spilles der ved uafgjort i ordinær tid og et ekstra point via en klassisk straffesparkskonkurrence. En konkurrence, som FCK U19 altså vandt, efter 1-1.

Interview: Mathias Aw.
Foto: Copenhagen Sundays.

David E. Bastian-Møller er medstifter af Copenhagen Sundays. Dengang og nu.
Han er far til to og glødende FCK-fan. Og det har han været siden '92.
David har arbejdet med medier og markedsføring siden han kunne gå.
Han tilhører fraktionen Copenhagen Cooligans og han hader BIF!