David E. Bastian-Møller

NEESTRUP TILFREDS EFTER LIDT FOR LILLE SEJR

David E. Bastian-Møller
NEESTRUP TILFREDS EFTER LIDT FOR LILLE SEJR

F.C. København sikrede sig søndag en forholdsvis sikker 2-0-sejr, og selvom løverne burde have vundet kampen 7-0 kunne det ligne en stille og rolig dag på kontoret. Det var Jacob Neestrup dog ikke enig, i mixed zone, efter kampen.

Arkivfoto: Copenhagen Sundays.

“Nej, jeg synes ikke det er stille og roligt, vi gør ikke noget for at gøre det stille og roligts men jeg vil sige, at det er en kamp, hvor når vi er gode, så er vi rigtig gode. Og der synes jeg, at vi er et godt stykke bedre end vores modstender i dag. Og så er der en periode, midt i første halvleg og midt i anden halvleg, vi mister ikke kontrolen, men vi mister initiativ, og der er en meget stor forskel på det. Det er det eneste jeg er utilfreds med i dag. Det er, at vi ikke scorer til 2-0 noget hurtigere, og efter vi har scoret til 2-0, at vi ikke bare sparker den ind til 3-0, for så tror jeg faktisk, at det kunne have gået stærkt,” sagde træneren.

-Men de perioder, hvor I får lagt tryk på Viborg, og hvor spillet bare flyder der oppe (på Viborgs banehalvdel, red.). Længere perioder, end vi har været vant til at se fra holdet. Der må du da bare side der ude og tænke “det er sådan det skal spilles”?

“Enig! Men jeg ved ikke om jeg er enig med dig i… jo, vant til, hvis du tager det helt store billede. Jeg synes stadigvæk, at vi har haft kampe, hvor vi har… Hvis du tager Sparta Prag på hjemmebane, de sidste 20 minutter der. Så vi har vist vi kan det, men som jeg lige sagde i studiet (på tv, red.), at jeg synes at resultatmæssigt har det været perfekt. Og så ved jeg godt, at vi fik en røvfuld de sidste 30 minutter mod Silkeborg, men det er sådan det er er. Man må tabe en kamp – miste nogle point – i ny og næ, men det vi går ind til landskampspausen med, det er jo med ønsket om, og nysgerrigheden på, hvordan kan vi blive lidt mere konstante, til det vi rigtig dygtige til,” sagde Neestrup.

-Nåede du at tænke det kunne blive en ny Silkeborg, i forhold til at komme foran og så lidt miste grebet og ikke få sat den der to’er ind?

“Nej, for jeg synes ikke det ligner, at vi er ved at miste grebet. Og jeg synes slet ikke vi mister grebet mod Silkeborg. De første 25 minutter, de er pivgode, pivgode! Og der skal vi bare lukke den til 2-0. Det der er for dårligt mod Silkeborg, det er ikke, at vi… for det er sgu alle hold - i ny og næ - der vil miste iniativer mod dem, fordi de er så gode på kuglen, som de er. Det der er for dårligt mod Silkeborg, det er er at vi bliver for overmodige, da de scorer til 1-2, og så bliver det bare sådan en fifty/fifty jo, og det vil vi ikke ud i,” sagde Jacob Neestrup.

-Din startformation I dag, der havde du rystet posen lidt igen. Det var vel ikke for at spare spillere – nu har i fri i to uger (der er landsholdspause, red) – eller hvad?

“Nej, ikke for at spare, men for at have et friskt hold. For du skal tænke på… Hvis du tager Achouri, som er kommet fra Viborg. Han kommer med landsholdet, går ind til Viborg, han ved godt, at han måske skal skifte klub, han har en lidt – lad os sige – anderledes preseason. Elyounoussi, han kommer direkte fra ferie, da vi tager ham. Og han har rigtig godt af de 14 dage, der kommer nu. Så der har jo været for, i dag også at have friske ben, og vi har roteret meget, hvilket måske også er gået ud over rytmen. Og det har vi gjort fordi det har været så alfa og omega for os at vinde kvalifikationskampene. For kvalifikationskampene er mere vigtige end gruppespilskampene. Og derfor tror jeg heller ikke man kommer til at se den samme grad af rotation, efter landsholdspausen, som vi har gjort i de sidste seks-syv uger,” fortalte Nees.

I pausen satte Jacob Neestrup Corner ind i stedet for Orri, og det kunne der være alle mulige taktiske grunde til, men årsagen var meget simpel.

“Nej, det var jo fordi Corner var klar til 45 minutter. Og så synes vi “hvorfor fa’en skal vi så ikke bruge ham?”. Og det er måske lidt hårdt for Orri, for jeg synes ikke, at han er… man kunne måske have ønsket lidt mere, men det er jo ikke sådan at det er dårligt, på noget måde. Vi følte bare, at det måske kunne give os noget momentum, fra start af, at skifter den fysik ind, som Corner har. Og jeg synes jo han gør en kæmpe forskel,” sagde København-træneren.

-Men det må have gjort lidt ondt i hjertet at se han brænder et par store chancer? Han står, hvor han skal, men den kommer ikke lige ind…

“Selvfølgelig gør det det, men så må han jo sørge for at bruge de næste 14 dage godt så han kan sparke en i kassen, på den anden side af landskampspausen, men jeg tror også bare… Det er selvfølgelig vigtigt, at Corner scorer, men jeg tror også bare vi må sige, at vi har med en angriber at gøre, som giver så meget andet på sin egen måde, med sin fysiske “presence”. Han er en håndfuld og skaber meget plads, og er med i mange chancer. Selvfølgelig vil jeg gerne have, at Andreas scorer, det vil han også selv, men det er ikke det vigtigste, det er det ikke,” sagde Neestrup.

Denis Vavro gjorde det igen… Foto: Thomas Sjørup / FCKFC.

-Neestrup, den her kasse - og apropos at skyde den i kassen. Vavro, to gange på fem dage, laver sådan et fuldstændig vanvittigt mål. Du tager dig til hovedet, da han gør det…

“Nej, men det er jo fordi, at jeg er imponeret over – det er flot jo! Men respekten for træneren er åbentbart også røget, for han gør jo det han ikke skal jo..,” sagde Nees.

-Hvad er det han gør, han ikke skal?

“Sparker fra 40 meter, altså…

-Tænkte du “åh nej, ikke igen”?

“Nej, det gør jeg ikke. Prøv at høre – lad os bare anerkende, at Denis han har en rigtig god… Kevin også jo. Og det er jo også en måde at åbne et forsvar at de skal forholde sig til det, og så må vi leve med, at der nog ryger én ud af stadion, på et andet tidspunkt, senere på sæsonen,” sagde cheftræneren.

-Tror du han lytter til dig fremover?

“Ikke hvis han bliver ved med at sparke den op i krydset jo, så gør han det jo ikke jo,” sagde Jacob Neestrup.

-Neestrup, jeg skal spørge. Jeg tror jeg kender svaret, men Kamil Grabara. Sidst, efter kvalifikationskampen var du ikke så meget for at tale om rygtet, i forhold til ham. Nu har I selv meldt lidt ud (i en selskabsmeddelelse, red). Hvad kan du sige i forhold til, at Kamil er på vej til Wolfsburg?

“Jeg kan sige to ting. Den ene, i forhold til Kamil, at det tager vi udgangspunkt i den meddelelse, som vi har sendt ud. Det er det eneste jeg har til det. I forhold til, at I spørger nu, det har jeg fuld forståelse for. Jeg har fuldstændig forståelse for, at man spørger ind til det. Det der var min pointe forleden, som enkelte hidsede sig en smule op over, det var at jeg synes jo, at hvis Mette Frederiksen indkalder til pressemøde om coronakrise, så spørger man jo heller ikke ind til den nye Femern-forbindelse. Op når vi sidder oppe, og har et pressemøde, efter vi har kvalificeret os til Champions League, to år i streg, så er forventningen, fra mig til jer, at så vil i hvert fald bare det første spørgsmål gå på kampen og Champions League, og ikke på, at to kommentatorer sidder og gætter på, at der kommer en målmand ud og en målmand ind. Det var bare pointen,” forklarede cheftræneren.

-Blev du provokeret..?

“Jaaa men, jeg synes bare at… Jeg synes sgu det var stort, det vi lavede forleden. Og I skal have lov til at være efter mig, og efter os, og det stiller jeg op til. Jeg synes bare, at når et dansk hold gør det, som vi gjorde, så er er jeg måske mere skuffet og forundret over, hvor travlt folk har haft med… Altså, nogle at spørgsmålene, der har det jo lydt som om vi mødte polens nummer ét i deres tredjebedste række, i stedet for dem der vandt det polske mesterskab, men ni point, sidste år. Det var egentlig bare det,” fortalte Nees.

-Der blev talt en del om det her med, om I skulle have en ekstra centerback ind til sidst (i transfervinduet, red.). Når man se Kevin Diks dag, så er han vel efterhånden en fuldgod centerback?

“Ja, det synes jeg han er. Og så er der stadigvæk, hvis di tager det mål Rakow scorer, der kan han også gøre noget bedre, for der kommer vi for langt frem, både ham og Denis, men det synes jeg han er. Vi anerkender 100 procent Kevin Diks som midtstopper. Han giver os noget på bolden, han kan drive bolden på en anden måde, sådan lidt Boilesen-agtigt, han kan spille i begge sider, så Kevin Diks er 100 procent midtstopper i F.C. København, og han er mere end god nok til det,” sagde Neestrup.

-Nu er der to ugers landsholdspause, hvad skal du lave, ud over at se landskamp i fjernsynet?

“Nu skal vi først og fremmest, og det er vi igang med, lægge en plan for nogle af de individuelle cases vi har. Hvordan giver i Elyounoussi den bedste opstart til det han skal igennem om 14 dage? Det bliver vigtigt for os, som vi altid går i landsholdspauser, kigge tilbage på, hvad der har været godt og mindre godt. Hvad er det for nogle dilemmaer modstanderne er begyndt at sætte os i? Hvordan kan vi komme ud på den anden side og være en lille smule bedre udgave af os selv? Speciel i forhold til at være… jeg vil ikke sige mere gode, men mindre mindre gode, i nogle ting. For det er det jeg gerne vil have. Og så bliver der jo to-tre-fire dage for os allesammen, hvor vi kan slappe af med familien,” sagde træneren.

Og hvad det sidste angår har Neestrup fortalt Copenhagen Sundays, at han skal med familien til Bornholm.

-Og den nye argentiner, hvis navn jeg har glemt, hvad skal du med ham nu, de næste uger?

“Tanlongo. Jamen, det er jo på samme måde som de andre, nu skal vi have nogle gode træninger. Der er nogen der skal slappe af, og så er der nogen der skal træne hårdt. Og der er han jo nok en af dem der skal træne lidt ekstra, for at vi kan have ham til rådighed også,” sagde Jacob Neestrup.

-Neestrup, i forhold til Grabara, på transferdeadline-dag, der fik vi tilsendt nogle billeder af Grabara i Berlin, Berlin lufthavn, kan du fortælle os lidt om, hvad han lavede dernede?

“Det kan jeg ikke – han har så været i Berlin – det kan jeg ikke. Jeg kan ikke gå ind i den,” sagde Nees.

-Men kan du bekræfte, at han har været væk fra København?

“Hvis der har været et billede af Kamil Grabara i Berlin, så vil det være rimelig hjernedødt ikke at bekræfte det,” konstaterede en grinede Neestrup.

-Så han har været væk?

“Det dufter det af ikk’?”

-Der var lige en lille sag med Jelert, der får et gult kort efter 10 minutter. Han har selv lige fortalt, at du tog lidt fat i ham omkring det, hvordan ser du det?

“Det er bare for dumt jo! Altså, der er jo ingen grund til at sætte sig selv i sådan en situation. Jeg sagde også til fjerdedommeren “det er lige før I bare skal give ham et rødt kort, med det samme, for at være så dum..,” sagde Jacob Neestrup.

-Nordsjælland har også oprustet noget så kraftigt her til sommer, hvordan ser du at de kommer ud af det her vindue?

“Ikke så meget fokus på deres transfervindue, men jeg konstaterer, at det er et hold, som har set godt ud, det må vi jo sige. Jeg synes de der gode ud. Det er mere det vi kigger på. Og specielt nu, hvor vi har dem til næste kamp,” sagde FCK-træneren.

-Er det dem du ser som den største trussel, selv det er lidt tidligt…

“Ja, det er for tidligt, det har jeg sagt før, Uwe Röslers AGF er gode, Brøndby har vundet fire kampe i streg, Midtjylland har oprustet helt ekstremt, og de tre hold skal ikke spille midtugekampe. Jeg ser alle dygtige hold som konkurrenter,” sluttede Neestrup.

Af Jes Dorph-Petersen og David E. Bastian-Møller

Arkivfoto: Copenhagen Sundays og Thomas Sjørup/FCKFC.

David E. Bastian-Møller er medstifter af Copenhagen Sundays. Dengang og nu.
Han er far til to og glødende FCK-fan. Og det har han været siden '92.
David har arbejdet med medier og markedsføring siden han kunne gå.
Han tilhører fraktionen Copenhagen Cooligans og han hader BIF!