David E. Bastian-Møller

NEES: ALTID VIGTIGT AT KOMME GODT FRA START

David E. Bastian-Møller
NEES: ALTID VIGTIGT AT KOMME GODT FRA START

Løverne var klar søndag, og besejrede Silkeborg, trods “lortetræning” i ugens løb.

Neestrup efter sejren i Silkeborg, søndag. Fotos: Copenhagen Sundays.

F.C. København vandt søndag eftermiddag, i Silkeborg, forårets første superligakamp sikkert med 3-0. Og det var da også en Jacob Neestrup der virkede ret tilfreds, der mødte den stærkt begrænsede presse – bestående af bold.dk, Copenhagen Sundays og en lokal avis – efter kampen.

“Vigtige tre point, jo. Det er altid vigtigt at komme godt fra start. Og jeg synes vi var rigtig gode i vores høje pres, og det jeg kan sætte på den her præstation det er, at jeg synes det var en fokuseret præstation, koncentreret, disciplineret, spillerne arbejdede hårdt, og det var det der skabte en god bund i dag, uden at vi for alvor ramte toppen,” sagde træneren, da vi bad ham forholde sig til kampen.

-Hvad siger du til de to gange I jubler, og så må tage armene ned igen?

“Jamen, det er jo ved at være en vane her ovre. Vi har haft bolden i nettet ni gange, her ovre i Silkeborg de sidste to kampe. Den ene er jo klar offside, to gange i pokalen var også klar offside, altså uden VAR, det var jo stærkt. Og den med Denis, det tror jeg er 50/50. Men så må vi jo score tre, hvor vi ikke er offside, og det gjorde vi heldigvis,” sagde Neestrup.

-I bliver ramt af nogle skader kort før den her kamp, og må ændre nogle ting, hvordan synes du I er klar?

“Rigtig, rigtig fint. Altså, dem der var ude og se træningen i fredags, det var jo lidt ærgerligt. Det var tre spillere der røg i svinget, på to minutter. Rimelig uheldigt,” sagde Nees med et ironisk grin.

“Men det er jo så dér… Silkeborg havde også nogen i dag, båder skader og karantæne, men uden at genere nogen fra Silkeborg, så må jeg sige så her jeg jo måske lidt mere at vælge imellem, så det var jo bestemt ikke en undskyldning for… så er der nogle andre dygtige der spiller jo,” sagde Jacob Neestrup.

-Hvor afgørende bliver den der første scoring (Mattsson, red.) tror du, for Toni Adamsen har jo et par stykker (chancer, red.) lige inden, med sit kolde højreben…

“Første scoring er jo vigtig, men altså jeg tror, at vi havde vundet alligevel…” sagde cheftræneren.

-Hvorfor tror du det, fordi du følte i havde kampen, hvor I ville have den?

“Nej, jeg synes vi slutter første halvleg dårligt af, men inden der… jeg synes vi har svært ved at skabe noget, men jeg synes vi var i god kontrol. Jeg har jo tillid til mine spillere og vi har jo vundet mange kampe, selvom vi er kommet bagud. Og jeg synes vi vinder fortjent. Det må jeg sige,” sagde Neestrup.

Jaaa, det var en lortetræning jo..! Så det er jo sådan det er, men det virker ikke til at være alvorligt med nogen af dem,
— Jacob Neestrup

-Du siger tre skader på to minutter, i fredags, jeg (bold.dk, red.) var ikke til træning, men det var decideret, hvad der skete?

“Ja. Det var sådan det var, og jeg kunne ikke give en status lige efter træning..,” sagde København-træneren.

-Nej, du var lidt presset, lige bagefter…

“Jaaa, det var en lortetræning jo..! Så det er jo sådan det er, men det virker ikke til at være alvorligt med nogen af dem,” sagde Neestrup.

-Så de er umiddelbart i spil til Farum?

“Måske… Alvorligt… Det kan godt være, at Lukas, tror jeg, misser Nordsjælland-kampen,” sagde Jacob Neestrup.

-Hvad med Jelert?

“Regner jeg med er tilbage. En forstuvet ankel. Falder bare..,” sagde Nees.

-Denis Vavro har under træningslejren, også før, nogle aktioner, personlige fejl… og jeg var personligt i tvivl, om han ville starte mod City. Det gør han så, får rosende ord af Guardiola, gør det godt, er “on fire” i dag. Hvad kan du sige om ham?

“Jamen go’! Jeg er meget tilfreds, jeg er meget, meget, meget tilfreds med jeres tre-back kæde i dag, hele holdets udtryk udtryk. Solide. Kamel, han tager det han skal tage, men jeg synes at Denis og Kevin er fremragende i dag, det synes jeg de er,” sagde F.C. København-træneren.

-Moi var til gengæld ikke helt tilfreds med den der fem-back-kæde…

“Deeet, er jo sådan det er, men så er det jo træneren der bestemmer, men hvis han hellere vil sidde ude ved siden af mig, i stedet for at spille wing-backen, så skal han bare sige til..,” sagde Neestrup.

Cheftræner Neestrup. Foto: David E. Bastian-Møller, Copenhagensundays.

-Hvad er overvejlen bag den der opstilling?

“Det var, at jeg synes vi var pivgode, sidst vi var her ovre, jeg synes vi var gode igen i det høje pres. De har svært ved at komme ud, det var ikke alt der var perfekt, men jeg synes det er det der grundlagde, at vi ikke kom til at løbe i den der tørretumbler efter bolden, som man godt kan, på en dårlig dag her ovre, på grund af de er så rigtig gode til, som de er. Og så selvfølgelig underlaget,” sagde Nees.

-Han (Moi, red.) fortæller, at undervejs i kampen spørger, om han ikke kan få lov at træde lidt længere frem (på banen, red.). Får han lov til det, eller gør han det bare til sidst og scorer?

“Det kunne han så ikke (få lov til, red.), men han scorer… Så fik han jo ret..,” sagde Neestrup med et smil.

-Hvad tænker du om perspektiverne – lige ved slutfløjt spiller I jer op på førstepladsen, nu tager Brøndby eller Midtjylland den så…

“Ja, men perspektivet havde været det samme, uanset om vi havde fået en røvfuld i dag eller ikke, så havde det været det samme, men det er godt at få en god start. Jeg synes vores præstationer… AGF, Elfsborg, minus lidt, vi fører med tre mål efter 47-48 minutter mod det næstbedste hold i Sverige, et tophold i Norge, på træningslejren, gode og solide mod AGF, så jeg synes jo, at vi spillede nogle gode træningskampe, her på det seneste. Og jeg synes at den koncentration, den tog vi med ud i dag. Så det er det, der er det gode i perspektivet. Om vi havde tabt, spillet uafgjort eller havde vundet, så havde målet jo været det samme,” sagde træneren.

-Tidligere FCK-trænere har bandet plastikgræs langt væk. Nu har I taget to sejre her og I har også fået bedre styr på det i Farum. Er I ved at have vænnet jer til, at dem er der nogle stykker af i løbet af sæsonen?

“Jeg synes helt ærligt, at hvis du er træner i F.C. København, så synes jeg ikke du kan bande plastik væk. Altså alle vores bedste talenter de render rundt og træner på kunstgræs, så det ville jo være en lille smule dobbeltmoralsk ikk’?” Sagde Jacob Neestrup.

Alle beslutninger, som jeg sagde, alle beslutninger jeg tager, det gør jeg for F.C. Københavns bedste
— Jacob Neestrup

-Roony, var der snak om. Han var, hverken inde mod City eller nu. Er det typen af kampe, der er årsagen?

“Alle beslutninger, som jeg sagde, alle beslutninger jeg tager, det gør jeg for F.C. Københavns bedste, og vi har mange dygtige kantspillere, også mange dygtige, unge kantspillere. For eksempel en Froholdt, som presser mere og mere på, så der er lige konkurrencevilkår for alle. Roony er den pivhamrende dygtig spiller, ligesom mange andre, men alle beslutninger jeg tager, det gør jeg for F.C. København bedste,” fortalte træner neestrup.

-Men han er jo topscorer, og der også lagt op til, at han skal skydes af på et tidspunkt. Er han nede i en bølgedal eller..?

“Nej, det er ikke det jeg siger, men jeg siger, at alle beslutninger jeg tager, det gør jeg for F.C. Københavns bedste, uanset og de bliver taget ud eller skiftet ind, ikke er med i truppen, er 21. mand og så videre,” sagde Nees.

-Den der famøse fredagstræning, der så Babacar rimelig varm ud, og I har jo haft nogle udfordringer oppe foran, tror jeg godt man kam sige, og han er så alligevel ikke med her over. Kan du forstå, hvis folk undrer sig?

“Næj, jeg forstå ikke udfordringen offensivt. Vi er det mest scorende hold i 2023, har været det mest scorende hold i superligaen, under mig i min tid, i 2023, i den her sæson, eller vi deler den med FCM før den her kamp, vi laver tre i dag..,” sagde Neestrup.

-Der var snak om, du fortalte også selv, at han var ligesom… taget til nåde, men inde i varmen igen.

“Ja, ja, han konkurrerer på lige vilkår med alle andre, men jeg tager..,” sagde Jacob Neestrup.

-Men er det ikke svært, hvis man ikke er i bussen, så kan man vel ikke konkurrere sådan helt…

“Men nu er det jo ikke mig der har lavet reglerne, om at vi kun må spille med 11 mand, eller være 20 totalt i truppen, og der er en med her over, som også er nummer 21 i dag, så det ville være dumt at tage flere med. Det er fint. Okay?” sagde cheftræneren og sluttede interviewet med et smil, men på en måde vi aldrig tidligere har oplevet.

Fotos: Copenhagen Sundays.

David E. Bastian-Møller er medstifter af Copenhagen Sundays. Dengang og nu.
Han er far til to og glødende FCK-fan. Og det har han været siden '92.
David har arbejdet med medier og markedsføring siden han kunne gå.
Han tilhører fraktionen Copenhagen Cooligans og han hader BIF!