RØRT CORNER: REAKTIONEN FRA DE ANDRE GJORDE DET EKSTRA FEDT

RØRT CORNER: REAKTIONEN FRA DE ANDRE GJORDE DET EKSTRA FEDT

F.C. København tog søndag endnu en sejr i superligaen, da OB blev besejret 2-0 på egen bane.

Løvernes første målscorer var Magnus Mattsson, men mere spektakulært blev københavnernes andet mål sat ind af Andreas Cornelius, der i den grad har været ramt af skader, og deraf følgende superliga-måltørke, siden han kom retur til den danske hovedstad, for godt halvandet år siden.

Dermed var det også mere end syv år siden Corner sidst havde scoret i superligaen. Noget værterne på Discovery ikke undlod at gøre opmærksom på, da de havde Neestrup i studiet efter kampen, og som vi tog med til Cornelius i mixed zone.

“- Ja, det var dejligt, det var det. Jeg har vel scoret små 50 mål, mellem ’17 og nu her, men alligevel så var det dejligt,” grinede Cornelius.

- Jeg var glad for at komme på tavlen og komme i gang. Og jeg håber det er starten på en god periode, det her, hvor jeg føler jeg har styr på mine skader, kroppen og… Hvis jeg havde lavet sådan en sprint der, for et halvt år siden, så havde jeg fået en “fjeder” i begge baglår ikk’? Så nu føler jeg, at jeg er ved at være der, hvor jeg kan spille, og hvor kroppen tillader, at jeg giver den gas og sådan noget. Så jeg tror det kommer til at se godt ud, nu her. Jeg har også trænet mere stabilt, og fået et mere stabilt træningsload, over et længere stykke tid nu. Jeg er ikke blevet kastet ind, tidligt. Jeg har bygget op, mere stille og roligt, og fra bunden. Det har været et lidt længere, sejt træk, end normalt, men jeg har også haft så mange skader, at det har det krævet,” fortsatte den store glade målskytte.

Efter et forløb med sindssygt mage skader og sindssygt få mål, så går du ud og siger, her efter jul, at nu skal det hedde ingen skader og 10 kasser. Det er også lidt et pres, at lægge på dig selv?

“- Jaa, men jeg lever bedst under pres, det gør jeg. Men det jeg sagde dér, det handlede mere om, at hvis jeg er totalt skadesfri og spiller hver gang, så skal jeg score nogenlunde, hver anden kamp. Det er dér, hvor jeg nogenlunde har ligget, i løbet af min karriere, så det er ikke et eller andet sindssygt skud fra hoften. Det er der jeg skal ligge, og det tror jeg stadig på jeg kan, når jeg kommer ind og får den fysik der gør, at jeg spiller hver kamp. Det jeg sagde dér er mere et udtryk for, hvor jeg skal ligge, når jeg er på toppen og når jeg er på mit niveau, end at det nødvendigvis lige skulle være det her efterår. Nu handler det bare om, at vi skal vinde ligaen, og om det bliver mig eller nogen andre det..,” sagde Corner.

Dine holdkammerater, Nees, fansene virkede sindssygt glade for at se dig score, hvordan oplevede du det?

“- Jamen, det var rørende, det må jeg indrømme. Det var… Det er måske det… Det var det virkelig. Det var dejligt. Jeg kunne mærke, at de virkelig var glade på mine vegne, det var rørende, det må jeg sige. Det var fedt at score, men reaktionen fra alle de andre gjorde det ekstra fedt,” sluttede Andreas Cornelius.

David E. Bastian-Møller er medstifter af Copenhagen Sundays. Dengang og nu.
Han er far til to og glødende FCK-fan. Og det har han været siden '92.
David har arbejdet med medier og markedsføring siden han kunne gå.
Han tilhører fraktionen Copenhagen Cooligans og han hader BIF!