David E. Bastian-Møller

WIND: DET ER SGU STÆRKT AF OS

David E. Bastian-Møller
WIND: DET ER SGU STÆRKT AF OS

Jonas Wind leverede endnu en pragtpræstation, da F.C. København, kraftigt hjulpet af Wind, der leverede oplægget til sejrsmålet, onsdag efter pausen vendte 0-2 til 3-2 og sejr.

Foto: Copenhagen Sundays.

Foto: Copenhagen Sundays.

Efter kampen talte vi, i en dybfrossen mixed zone, med Wind der fra forskellige positioner leverede godt i det meste af løvernes første kamp i foråret.

- Det fik i vendt, hvad var der i teen i pausen?

”Der var en masse energi måske, men ej, vi fokuserede på første halvleg, ved ikke at snakke så meget om, de dårlige ting der var sket i første halvleg. Men prøve at kigge fremad, ja, bare prøve at angribe anden halvleg med en masse energi, og bare ud og smadre igennem. Jeg synes, kvaliteten i anden halvleg den er meget bedre, det siger sig selv, vi laver tre fine mål og får ramt hinanden. Ja, det er sgu stærkt af os,” sagde Wind.

- Jonas i anden halvleg rykker du lidt længere ned på banen, hvad er det for en spillerolle, du får der?

”Jamen jeg vil egentlig ikke, snakke så meget om de positioner, for den position, jeg har i første halvleg, kan jeg egentlig også være rimelig fri. Men der starter jeg, lidt mere ude i højre side, og skal nogle gange holde bredden lidt mere. I anden halvleg, der finder mine holdkammerater mig i nogle gode og farlige positioner centralt i banen, hvor jeg føler jeg er bedst inde i mellemrummet, hvor jeg kan vende og sætte de andre op. Så ja, jeg finder nogle gode positioner, derinde og kan være farlig,” sagde angriberen.

- Ankersen bliver skadet, og I får måske lidt et chok, men så kommer udskifteren ind og scorer…

”Ja, det stærkt af ’Barto’ (Bartolec, red.), hvis vi vil ind i kampen i starten. Det er også svært, lige at blive sat ind midt i det hele. Men i anden halvleg, der kommer han med en masse energi, som han bare trumler op og ned ad backen med og laver et rigtig flot mål. Så stor kredit til ham, for at blive smidt ind i kampen på den måde. Og så håber vi med ’Pete’ (Ankersen, red.) det ikke, er rigtig alvorligt,”

- Hvad betyder det mentalt at vende en kamp, som denne her?

”Jamen det betyder rigtig meget. Det har en enorm betydning, på den måde vi gør det på, at vi ikke lader os slå ud af, at vi får en knapt så god start. Den aller første kamp her i forårssæsonen, den er vigtig, at man får en sejr og ja, vi skal bare ud at jagte den her forårssæson. Måden vi vinder i dag, den er rigtig fed, synes jeg. Det er stærk mentalitet af hele holdet, at vi får vendt det. Så det godt af os,” sagde Jonas Wind.

- Jonas hvad tænker du da, de scorer til 2-0?

”Jeg tænker, det er noget værre pis det her. Det så nemt her i første halvleg, hvor ingen af holdene har noget særlig kønt spil, med mange dueller. Og AaB er dygtigere end os, til at vinde de fifty-fifty-bolde og får også de fedtede mål, som egentlig ikke er nogle chancer, til at starte med. Vi laver lidt nogen dumme personlige fejl, så jeg tænker, det var da ærgerligt, men troen var stadig på det. Vi har vist før, at vi desværre de første kampe i starten, om det er efterår eller forår, der kommer vi ikke så godt ud til dem, men vi kan vende kampen, det viste sig at være rigtig flot i dag,” sagde Wind.

- Hvad synes du, hvilket billede står tilbage af trup og hold efter den her kamp?

”Jeg synes, vi har et rigtig godt hold. Vi skal ud og prøve, at vinde alle kampe, det er den måde vi går ud på til hvert enkelt superligakamp. Vi skal ud og have tre point, uanset hvem vi møder og spiller henne. Det synes jeg er vores kvalitet på holdet. Det berettiger vi os til, det har vi desværre ikke vist gennem hele sæsonen, men ja nu må vi prøve og kigge fremad og bare ud og jagte og vise vi er bedre end, der hvor vi har ligget i Superliga-tabellen. I dag var en god start på det og vi skal bare ud og fortsætte,” sagde manden der leverede en smuk bassist til sejrsmålet.

- Er det guldet i jagter?

”I starten er det bare at vinde så mange, som muligt. Vi har et okay hul op til de øverste hold,. Jeg vil ikke sige det er det, vi tænker på nu. Jeg vil da gerne ud og vinde guld, men det bliver svært, det skal jeg ikke lægge skjul på. Så føler jeg, at hvis vi kan levere op til vores bedste, hvis vi kan det, så har vi holdet til at vinde rigtig mange kampe og skrabe rigtig mange point sammen. Så må vi se, når vi kommer længere frem i sæsonen, hvor vi så ligger. Men ja, jeg vil da gerne ud og spille med, hvor det er rigtig sjovt og ligge godt i tabellen,” sluttede et at kampens helt store lyspunkter.

Foto: Copenhagen Sundays.

David E. Bastian-Møller er medstifter af Copenhagen Sundays. Dengang og nu.
Han er far til to og glødende FCK-fan. Og det har han været siden '92.
David har arbejdet med medier og markedsføring siden han kunne gå.
Han tilhører fraktionen Copenhagen Cooligans og han hader BIF!