Modgang gør stærk

Dan Rachlins klumme om en lang rejse med F.C. København. Om den oprindelige kærlighed der ikke havde noget som helst med mesterskaber eller Champions League at gøre. Om selvironi, loyalitet og hvorfor vi ikke er i krise: "Give me a fucking break!"

---

Af: Dan Rachlin
Fotos: Privat fotos

---

Jeg startede som fast FC-supporter i efteråret ’96.

Spillet, klubben, trænerstaben var ikke specielt prangende.

Vi overvintrede under nedrykningsstregen.

Vi fejrede en sejr i Hvidovre som havde vi vundet Champions League.

Vi levede med Karsten Aabrinks besyndelige opførsel, og Kim Brinks nervøse hundeøjne.

Vi fik en 'tale' fra Henrik Larsen på årets sidste kampdag, hvor han undskyldte spillet og resultaterne.

“Hold kæft, hvor havde vi det sjovt. Alle hadede os, også os selv.”

Men...og nu kommer det:

Hold kæft, hvor havde vi det sjovt. Alle hadede os, også os selv. Alle grinede af hovedstadsklubben med det skyhøje ambitionsniveau og den afgrundsdybe placering.

Vi sang 'All we are saying is give us a goal', 'Why do we always come here' og lovpriste 'Slagter Steen' og hadede også dengang 'Vestegnens politi'*.

Jeg faldt IKKE for drømmen om Champions League, om mesterskaber på striber og topspillere fra Europa. Jeg faldt for sarkasmen, ironien, humoren, sammenholdet, nerven, energien, at vi sammen, advokater, reklamedirektører, mekanikere, pushere og en dj havde samme mål: At yde holdet absolut optimal støtte.

Dan Rachlin på den røde løber i Telia Parken.

At folk omkring mig var pisseligeglade med om jeg var 'kendt fra tv’. Hvis ikke jeg støttede, råbte og flashede Danicatrøjen, kunne alt andet være ligegyldigt. Også når vi stod 5.000 forfrosne fans, og så os presset i bund. Ikke mindst dem, der smed overtøjet og stod i bar vom, hvis det skulle lykkes os, at vinde over “gymnastikforeningen”.

Det er værd at huske i disse tider.

“Krise? Give me a fucking break!”

Jeg nægter at kalde vores placering, spil og status en krise. Give me a fucking break! Vi kan og skal ikke vinde hvert år. Højeste to ud af tre års mesterskaber ;-)

Krise ville være, hvis vi i snart 13 år ikke havde kunne sætte en mesterskabspokal i skabet. Krise ville være, hvis vi aldrig spillede ude i Europa.

Vi har evident udfordringer i forhold til truppen, og manglende mål, samt forsvarets beskaffenhed, der aldrig er kommet på plads efter Zankas afsked og Erik Johanssons uforståelige niveaunedgang og nu langtidsskade.

Men krise nej.

Den nye ledelse, og os allesammen skal arbejde for at vi igen er 20.000+ til hjemmekampene, og vi, ikke mindst jeg selv, skal nosse mig sammen, og ikke kun følge drengene på udlandsturene, men i lige så høj grad, når vi drager mod eksotiske steder som Helsingør og Hobro.

“Det er fuldstændig evident, at modstand gør og gjorde os stærke! Mist aldrig modet!”

Dan Rachlin på plads i Teila Parken. C6 som altid.

'Vi ligger nummer otte' sang vi alt for lang tid i den hårde, men sjove tid.

Og det er fuldstændig evident, at modstand gør og gjorde os stærke!

Mist aldrig modet!

Vi er byen hold, hovedstadens stolthed, Danmarks fodbold agterlanterne, os de andre hader og skal hade!

Nu kæmper vi denne forårssæson igennem med en forhåbentlig tålelig placering som målet.

Et par, om ikke andet, kæmpende slag mod Atletico, hvor vi vil se drengene slås, for det bliver nødvendigt.

Og så kære venner...er vi klar til endnu et mesterskab, endnu mere hæder, endnu mere fest, endnu mere af det drømme er bygger på.

Forza FC!

---

BONUSINFO

Sangene der refereres til er:

1. En lettere omskrivning af Lennons "Give peace a chance".

2. Vores venner Statler and Waldorf fra Muppet show som synger:

Why do we always come here
I guess we’ll never know
It’s like a kind of torture to have to watch the show!

3. Oprindelsen af sangen om slagter Steen står ikke helt skarpt. Helt sikkert er det dog, at den var møntet på Steen O.G. Jensen og lød:

Ta' ud og se hvad den lokale har
Ta' ud til slagter Steen og spar!

Statler and Waldorf med en klassiker vi alle har følt: