MELING NÆRMER SIG NORSK LANDSHOLDSUDTAGELSE

Også Elyounoussi kan være i spil.
Meling og Elyounoussi er brandvarme i København og måske skal de snart gøre tjeneste for Ståle Solbakkens norske landshold. Foto: Copenhagen Sundays.
Når næste weekends 9. superligarunde – hvor F.C. København spiller away-derby – er afviklet, går ligaen på en tre uger lang landsholdspause.
Og den pause får muligvis et uventet indhold for københavnernes to nordmænd.
Særligt Birger Meling, der som bekendt har været brandvarm for FCK denne sæson, og som senest – med Lopez skadet – har fået ekstra meget spilletid, ligner en realistisk udtagelse til Ståles landshold.
“Det norske landshold har fået en åbning på venstrebacken. Fredrik Bjørkan fra Bodø/Glimt har sagt at han tar en pause. Han har været andrevalg, så det er ikke sikkert Ståle udtager en ren venstreback som erstatter, men vi får se,” siger Steffen Stenersen fra norske VG til Copenhagen Sundays.
Det er næsten tre år siden Meling sidst var udtaget.
Også for Elyounoussi har det norske landshold de seneste par år været lukket land. Ståle har som bekendt stærke offensive kræfter, men Alexander Sørlot er ude med en skade, og i Serie A kniber det med spilletid til Kristian Thoestvedt i Sassuolo. Så måske er Moi lidt tættere på denne gang.
“Hvis han skal med, så er hans chancer bedre nu end længe,” siger VG-journalisten.
Selv sagde Elyounoussi for et par kampe siden til Copenhagen Sundays, at han ikke regner med udtagelse.
“Jeg har bestilt ferie med familien. Uden afbudsforsikring,” grinede Moi, som dog sendte det løfte til Ståle, at han tager telefonen, hvis han ringer.
Meling og Moi har begge spilles syv af otte kampe, og er tilsammen noteret for 10 kasser, i superligaen denne sæson.
Det er tirsdag at Ståle Solbakken udtager truppen til de kommende fire kampe.
Foto: Copenhagen Sundays.
#fck #sldk #norskfotball #fckøbenhavn #copenhagensundays
David E. Bastian-Møller er medstifter af Copenhagen Sundays. Dengang og nu.
Han er far til to og glødende FCK-fan. Og det har han været siden '92.
David har arbejdet med medier og markedsføring siden han kunne gå.
Han tilhører fraktionen Copenhagen Cooligans og han hader BIF!




