Rasmus Lystrup
Art director og tekstforfatter på bogen
- Tribune
- Nedre C
- Fan siden
- 2006
- Første minde
- Første gang jeg var på Nedre C tilbage i 2006. Jeg kan ikke huske kampen, men oplevelsen var skelsættende.
- Største minde
- 3-1 sejren på Hjalte Park i foråret '24. Vild eufori. Vi troede, vi havde sikret os mesterskabet. Sådan gik det desværre ikke … Hele den dag og de oplevelser, jeg i dag forbinder med den, indrammer for mig hele essensen af det at være fan. Forventningens glæde, voldsom nervøsitet, ekstatisk forløsning og så alligevel en gigantisk nedtur på bagkant af kampen.
Læs hele teksten ▾Skjul teksten ▴
F.C. København betyder nok mere for mig end godt er. Mit humør påvirkes en del af klubbens resultater og generelle velbefindende, og jeg sover dårligt, hvis holdet har tabt, eller der har været ubehagelig læsning om klubben. Omvendt giver den mig så meget indhold i hverdagen. Der er så mange artikler, podcasts og ikke mindst fodboldkampe, som giver en grå og trist vinterdag lidt mere kulør. Og de mange oplevelser i Parken eller på awayture er nogen, man bærer med sig resten af livet.
For mit vedkommende er mit tilhørsforhold til FCK en direkte forlængelse af min kærlighed til byen. De to er uadskillelige. Jeg er født på Frederiksberg og opvokset i Værløse, men jeg har boet i KBH siden 1991, og jeg elsker min by. Når jeg står og synger mine lunger ud i Parken, synger jeg både for holdet, klubben og byen.
Jeg begyndte at komme regelmæssigt i Parken i 2006 og har haft sæsonkort siden 2012. Først på Sektion 12, nu på Nedre C. Jeg kan med andre ord ikke prale af at have været med helt fra starten, men jeg har været med på S12, dengang vi ikke fyldte mere end en halv tribune, og jeg har oplevet at stå til en kamp med under 8000 tilskuere i Parken. Derfor er det så meget desto federe at opleve i dag, at Sektionen er fyldt hver gang. Ikke kun nederste afsnit, men hele dobbeltdækkeren. Jeg synes, vi alle skylder en stor og anerkendende tak til de dedikerede kræfter i fanmiljøet, som lægger så utroligt mange timer i tifo'er, nye sange, fanarrangementer og alle mulige andre ting, som har været med til at videreudvikle og udbrede fankulturen omkring vores klub. Jeg synes, den voldsomhed vi kan mønstre vokalt på både hjemme- og udebane, er helt unik, og jeg ved, at både spillere og fans fra Europas største klubber er faldet på røven over trykket i Parken, når de har været på besøg. Det skal vi lige huske at klappe os selv og vores sidemand/kvinde på skulderen over.
Jeg synes, fremtiden for klubben ser lovende ud. Vi har Danmarks formentlig bedste talentafdeling, et godt set-up omkring førsteholdet og en god økonomi. Men jeg er skeptisk af natur og tager intet for givet. Vi har set tegn på, at vi ikke er så milevidt foran vores konkurrenter, som nogen godt vil have det til at se ud, men med den fanbase og -kultur, vi kan mønstre i Parken og på aways, skal de andre arbejde endnu hårdere for at holde trit med FC.
God læselyst og FORZA FC!



