VINDUET ÅBNER UDEN SPORTSDIREKTØR: FORMAND MØGELMOSES BAGKANT OVERSKREDET

Natten til mandag åbnede transfervinduet i Danmark, og de næste to en halv måned kan danske fodboldklubber tilknytte spillere fra andre klubber.
I F.C. København, som i andre klubber, har forberedelserne til transfervinduet stået på længe, men i FCK er det – denne gang – ikke sportsdirektøren, der har stået i spidsen for arbejdet.
Løverne har nemlig ikke en sportsdirektør, og det har de ikke haft siden de fyrede Sune Smith-Nielsen den 23. februar 2026. Den gang fortalte klubben at man øjeblikkeligt ville igangsætte en rekrutteringsproces for at finde en ny.
I forbindelse med generalforsamlingen i Parken Sport & Entertaimnment, den 28. april i år, sagde bestyrelsesformand Henrik Møgelmose ellers, at han havde en “bagkant” for ansættelsen af en sportsdirektør og en eller flere personer med fodboldkompetencer til virksomhedens fodboldudvalg.
“Nu sagde jeg at jeg gerne ville have dem inden 15. juni, det er jo ikke udtryk for at vedkommende skal komme ind ad døren den 15. juni. Altså kunne vedkommende komme ind ad døren om en uge, så ville det jo være rigtig godt. Kunne det være inden fire uger så ville det også være Fint, ikk’? Så det er jo ikke… altså, jeg prøver at sige jeg har ligesom en bagkant på det her, men jo rigtig gerne så hurtigt som muligt,” sagde Møgelmose efter generalforsamlingen på et pressemøde, som du kan høre et klip af her.
Dette har formanden, hans ansatte og Excel Sports management, som hjælper med at finde kandidater dog ikke kunne overholde. Til trods for at det i dag er 113 dage siden man satte gang i arbejdet.
Ifølge Copenhagen Sundays oplysninger har PS&E lige nu to kandidater i spil. Kandidater, som man pt. indhenter referencer på.
Se Henrik Møgelmose og proces og bagkant her:
Lyd og foto: Copenhagen Sundays.
Partner: Unibet.
#fck #sldk #fckøbenhavn #parkensportogentertainment
David E. Bastian-Møller er medstifter af Copenhagen Sundays. Dengang og nu.
Han er far til to og glødende FCK-fan. Og det har han været siden '92.
David har arbejdet med medier og markedsføring siden han kunne gå.
Han tilhører fraktionen Copenhagen Cooligans og han hader BIF!




