THORUP: FORVENTER MEGET STÆRKERE MODSTANDER OG TO TÆTTE KAMPE

THORUP: FORVENTER MEGET STÆRKERE MODSTANDER OG TO TÆTTE KAMPE

En ny uge, en ny østeuropæisk modstander, en ny eksotisk destination og nye pressemøder via Zoom...

Onsdag eftermiddag var Lokomotiv Plovdiv vært for en UEFA Matchday -1 presseseance med mundbind, tolk og hele baduljen.

Carlos Zeca og Jess Thorup under onsdagens Zoom-pressemøde. Foto: Fra Zoom.

Carlos Zeca og Jess Thorup under onsdagens Zoom-pressemøde. Foto: Fra Zoom.

Det lykkedes dog Copenhagen Sundays og bold.dk, at får lidt ud af F.C. København-træner Jess Thorup, forud for torsdagens udekamp i tredje runde af kvalifikationen til Conference League-gruppespillet, mod bulgarske Lokomotiv Plovdiv.

En bulgarsk journalist indledte dog pressemødet med - via tolk - at spørge, Jess Thorup om han har haft mulighed for at få et indtryk af morgendagens modstander.

“Vi har fulgt Plovdiv i en periode. Vi har haft live-scouts på, vi har set deres sidste fire kampe, både i europa og i den hjemlige liga, så vi et rigtig godt indblik i både deres styrker og begrænsninger,” svarede Thorup.

-I fik en lidt shaky start på superligaen, men nu hentede I en rigtig fin sejr i Odense i søndags. Kan du mærke det på truppen?

“Ja, det kan jeg helt sikkert. Nogle gange er de første sejre de sværeste at få. Til gengæld er det også dem, der giver den fedeste fornemmelse i forhold til selvtillids-boost. Jeg synes vi har været godt forberedt. Vi har ikke helt fået det vi havde ønsket i starten, men vi er blevet ved med at arbejde i den rigtigt retning. Jeg synes vi spillede nogle fine kampe i europa og havde en fin sidste uge, blandt andet en rigtig flot udekamp torsdag og en flot kamp i Odense, omgør, at vi kommer her til med masser af selvtillid og det skal vi ud og bruge i kampen i morgen,” sagde FCK-træneren til Copenhagen Sundays.

-Jess, det ser ud som om, at du har fundet noget, der kunne ligne en grundstamme. Hvordan i forhold til de her europæiske kampe - kommer vi til at se udskiftninger, der eller hvordan vil du køre det? Der kommer jo forhåbentlig fire kampe nu, ind mellem superligakampene.

“Altså, min erfaring siger mig, at det er vigtigt, at tage én kamp ad kanten. Selvfølgelig prøve at arbejde videre på det momentum vi har skabt nu med to sejre på stribe. Samtidig selvfølgelig have et øje for det fysiske, fra start af kampen, eller i løbet af kampen. Vi har en rigtig bred trup med masser af kvalitet, som gør at når eller hvis vi skifter - enten fra kamp til kamp eller i løbet af kampen - så er det vigtigt, at vi formår at holde så højt et niveau, som muligt. Og det synes jeg, at vi har mulighed for,” sagde Jess Thorup.

-Når nu vi snakker udskiftninger Jess, så har Boile jo et par gange her, i slutningen af sidste sæson og også her senest, sat sig selv udenfor med et par uheldige røde kort. Og VK (Victor Kristiansen, red.) har jo grebet den bold rigtig fint. Hvordan forholder du dig til et?

“Nå men, det er jo klart, at røde kort det er jo en situation, som vi meget nødig vil stå i. Fordi det er klart, at det forringer vores chance, først og fremmest i den kamp vi spiller, men også efterfølgende i forhold til ikke at have alle vores spillere til rådighed. Det gode ved det er, at vi har - som jeg sagde før - så mange dygtige spillere, så når vi har nogen ude, så er der nogle andre der tager over. Og det vidner bare om den konkurrence vi står overfor, at der er - som minimum - to spillere til hver plads, hvor der er hård konkurrence om pladserne. Og det er der også på midtstopperpossitionen, så det er Boile helt bevidst omkring, at der er hård konkurrence om pladserne,” sagde Thorup og afslørede måske med sit svar, at han ser Victor Kristiansen på venstrebacken og så må Boilesen kæmpe sig tilbage i midterforsvaret, hvor Nelsson senest - søndag - spillede venstre midtstopper.

-Hvad tænker I om niveauet for bulgarske fodboldspillere? Og hvad i forhold til vejret, det er meget varmt, hvilken indflydelse får det på kampen?

“Niveauet i den bulgarske liga er fint. Det er en liga vi kender til. Sidste sæson så vi blandt andet Ludogorets gøre det rigtig fint, et hold som vi kender, også internationalt. Det er klart, at varmen er jo en faktor, som vi er bekendt med, men det er ikke noget der skræmmer os. Det er noget vi skal være opmærksomme på i løbet af kampen, i forhold til de ting vi kommer til at foretage os, men igen, når vi spiller internationale kampe, så er stadion, så er bane, så er varme. Det er altid nogle faktorer, som vi skal have styr på og det vil vi også have til den her kamp,” svarede træneren.

-Jess, man kunne læse lidt i går om Sten Grytebust og hans situation. Kan du gøre os lidt klogere på, hvad planen er med ham? Man kunne læse, at der havde været nogle forespørgsler på noget leje. Er det fordi, at han permanent skal videre, nu hvor han har halvandet år tilbage af kontrakten, eller kan du gøre os lidt klogere på, hvad der er op og ned i forhold til ham?

“Nej, det kan jeg ikke. Ét, det er Pas kontor du skal banke på der. Jeg forholder mig til de spillere der er. Og træner med dem og forholder mig til dem, som en del af truppen, så længe de er. I forhold til, hvad fremtiden bringer, der må jeg bede dig om at spørge PC,” sagde Thorup.

-I forhold til styrkeforholdet mellem jer oh Lokomotiv Plovdiv. I forhold til den runde I gik videre fra (mod Torpedo Zhodino, red.) bliver det tættere nu, i de her to kampe? “Det er der sket ingen tvivl om. Altså , det er et hold fra et helt andet niveau. Det så vi sidste år, hvordan de klarede sig i ligaen. Den bulgarske liga er jo en god liga, det har vi også set, hvis man har fulgt Ludogorets lidt internationalt. Jeg mener de (Plovdiv, red.) blev nummer to eller tre sidste sæson. Så på den måde forventer jeg en meget stærkere modstander og to lige kampe. Så for os handler det om at lave et godt resultat i morgen, så vi har mulighed for at afgøre kampen på torsdag, hjemme i Parken,” sluttede cheftræneren.

Foto: Fra Zoom.

David E. Bastian-Møller er medstifter af Copenhagen Sundays. Dengang og nu.
Han er far til to og glødende FCK-fan. Og det har han været siden '92.
David har arbejdet med medier og markedsføring siden han kunne gå.
Han tilhører fraktionen Copenhagen Cooligans og han hader BIF!