OFFICIELT: MATHEW RYAN ER NY FCK-KEEPER

OFFICIELT: MATHEW RYAN ER NY FCK-KEEPER

Voldsom konkurrence om målstregen i FCK.

Det er en offentlig hemmelighed, at F.C. Københavns sportsdirektør Peter Christiansen har en forkærlighed for Australien.

PC har tidligere I sin karriere scootet down under, og fornylig hentede FCK en ny “Head of High Performance and Sports Science” hos det australske olympiske forbund.

Nu har sportsdirektøren så igen kigget syd på og i Real Sociedad hentet aussiernes landsholdskeeper Mathew “Mary” Ryan. Det bekræfter FCK tirsdag.

Klubben oplyser at Ryan har skrevet under på en aftale for to sæsonen.

”Vi får en erfaren og stærk keeper i sin bedste alder, der kommer for at tage konkurrencen op med vores øvrige målmænd. Efter Kamil Grabaras skade har vi søgt efter en tilføjelse på målmandsposten, og vi er meget tilfredse med den løsning, vi har fundet med Maty, som både på kort og længere sigt sikrer øget konkurrence og kvalitet på den position,” siger PC til fck.dk.

”Maty kommer med mange kampe i nogle af verdens største ligaer og har stadig masser af sult for at gøre det godt i FCK og til den VM-slutrunde, han skal til med Australien. Vi glæder os til at få ham ind på holdet og er sikre på, at han vil styrke vores trup,” siger Peter Christiansen.

Australieren har en fortid i bl.a. Club Brugge, Valencia, Genk (leje), Brighton, Arsenal og senest Real Sociadad, som han har stået hhv. 77, 10, 17, 127,3 og 0 kampe for. Særligt de 77 kampe for Brugge og 127 for Brighton i Premier League vil nok vække respekt i superligaen.

Mathew Ryan er desuden noteret for 73 A-landskampe for Australien.

Som Copenhagen Sundays hører det er “Mary” tiltænkt en plads i den øjeblikkelige startellever, og altså bliver andenkeeper i klubben. Dette er dog ikke bekræftet.

Hvis det er sandt må det dog ventes, at Kalle Johnsson vil kigge sig om efter en anden klub.

Ligeledes er Ryan tænkt, som backup for Kamil Grabara, som københaverne venter at gøre til et stor salg om få år.

Fotos: fck.dk.

David E. Bastian-Møller er medstifter af Copenhagen Sundays. Dengang og nu.
Han er far til to og glødende FCK-fan. Og det har han været siden '92.
David har arbejdet med medier og markedsføring siden han kunne gå.
Han tilhører fraktionen Copenhagen Cooligans og han hader BIF!