David E. Bastian-Møller

NELSSON: ENERGIFORLADT OG IKKE GODT NOK

David E. Bastian-Møller
NELSSON: ENERGIFORLADT OG IKKE GODT NOK

F.C. Københavns mest spillende spiller, det seneste år - Victor Nelsson, hang noget med mulen, da han efter søndags pointdeler i Vejle kom ud fra omklædningsrummet og evalueringen af en kamp, hvor københavnerne for foran både 1-0 og 2-0, men endte med at smide to point i overtiden.

Victor Nelsson var ikke glad efter ét point i Vejle. Foto: Copenhagen Sundays.

Victor Nelsson var ikke glad efter ét point i Vejle. Foto: Copenhagen Sundays.

-Du ser ikke specielt glad ud for ét point i Vejle..?

“Det har du nok meget godt ret i, Copenhagen Sundays, det er jeg heller ikke” svarede Nelsson tørt.

-Hvad leverer I i dag?

“Ja, altså… hvis vi ikke vinder, så leverer vi selvfølgelig ikke godt nok. Okay første halvleg, går til pause med okay følelse. Så i anden halvleg, det er energiforladt, det er uden idéer, uden fantasi, vi hænger efter, de sidste 20-25 minutter. Holdet bliver for langt, Vejle er et fint hold og de spiller imellem os. Ja, det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, over hovedet, at spille 2-2 i Vejle. Også i mende,  den stime vi er inde i,” sagde forsvarsspilleren.

-Hvorfor sker det?

“Ja, det sagde jeg lige før, vi går døde de sidste 20-25 minutter. Vi stopper med at, ikke stopper med at løbe, men de små ting i spillet, som fagfolk kan sidde og se, at vi ikke dækker vinkler, at vi ikke lige løber de ekstra to-tre meter og tackler bolden, så hele holdet ikke skal løbe 40 meter hjem igen. Nogle små detaljer. Men ja, lidt energiforladt de sidste 20-25 minutter,” sagde Victor Nelsson.

21-årige Nelssone kunne i weekenden, i Ekstra Bladet, læse rygter om, at Aston Villa skulle have præsenteret F.C. København for et bud på 75 mio. for den unge spiller. Noget Ståle Solbakken efter søndagens kamp afviste og kaldte “løgn”. Og som Nelsson selv sagde var ting hans agent tager sig af.

-Hvad synes du selv om, at de her rygter kommer efter bare et enkelt år i FCK?

“Man kan sige, at det er et godt skulderklap. Nu fik vi jo ikke det vi ville sidste år med et mesterskab, men leverede rigtig, rigtig flot internationalt, mod nogle dygtige modstandere. Men ja, et skulderklap og det giver bare ekstra blod på tanden for at give den mere gas, men et kedeligt svar, så prøver jeg ikke at tænke for meget over det, for jeg vad, at når man er 21 år og spiller i en klub som FCK, og gør det godt internationelt, så er det mere eller mindre kun naturligt, at der kommer sådan nogle ting på bordet,” sagde Nelsson.

-Tænker I for meget over tingene inde på banen lige for tiden, i forhold til, at I ender med at lukke nogle mål ind i overtiden?

“Ja, det kan godt være. Men igen, jeg synes, at vi er energiforladte de sidste 20 minutter og det gør, at Vejle spiller godt igennem os. Så synes jeg vi måske skal stå lidt dybere i banen. Og det der typiske FCK, som vi er kendt for at stå i 4-4-2. Stå og forsvare. Det er okay, at Vejle har bolden på vores banehalvdel, det sker der nødvendigvis ikke noget ved. Men ja, det bliver energiforlagt og det er ikke godt nok. For hele holdet,” sagde FCK-spilleren.

-Hvordan hiver I jer selv op til torsdag?

“Det er jo kampen om europa, jeg ved ikke, hvor mange millioner der er på spil, så det siger sig selv, at vi kan være skuffede i aften, og når vi kører hjem i bussen. Når så vi møder ind i morgen, så er det hovedet op og brystet frem. Og så prøver vi at gøre det så godt som muligt. Vi skal videre på torsdag. Det er målsætningen og det kommer vi også,” konstaterede Victor Nelsson.

-Hvordan skal I komme videre i superligaen, ovenpå det her?
“Godt spørgsmål. Der er jo ikke andet for, end at tage den næste kamp og så gå ud og vinde den. Jeg ved godt, at det er et kedeligt svar og I journalister kan stå og sige, “hvad med det spil I viser på banan?”. Det er ikke noget at gøre, vi skal ind i en stime i superligaen, hvor vi vinder kamp efter kamp efter kamp. Og det gør vi næste gang mod, jeg ved ikke, hvem vi spiller mod,” sagde Nelsson.

-Der bliver talt meget om de europæiske kampe og guleroden på de der 50 mio., men det er jo også ret interessant at vinde superligaen i år. Det virker som om, at det med europa har en højere prioritet end superligaen?

“Det er jo klart, når man ser på vores resultater. Jeg tror ikke du ville have stillet spørgsmålet, hvis vi havde vundet tre kampe…”
-Men det har I heller ikke…

“Nej, det er rigtigt. Det er to forskellige turneringer. Vi gør det godt i europa lige nu, gør det mindre godt i superligaen og der er ikke andet for, end at gå ind til næste kamp med hovedet op og brystet frem og så gå efter at vinder den,” sluttede den slukørede spiller.

Foto: Copenhagen Sundays

David E. Bastian-Møller er medstifter af Copenhagen Sundays. Dengang og nu.
Han er far til to og glødende FCK-fan. Og det har han været siden '92.
David har arbejdet med medier og markedsføring siden han kunne gå.
Han tilhører fraktionen Copenhagen Cooligans og han hader BIF!