MUNDTLIG AFTALE OM SALG AF DARAMY

MUNDTLIG AFTALE OM SALG AF DARAMY

B.T. skriver søndag, at der nu ligger en aftale om et salg af Mohamed Daramy til Ajax Amsterdam.

Det var Copenhagen Sundays der tidligere på ugen kunne fortælle, at Ajax havde meldt sig på banen, som interesseret køber. Og som vi hører det fra velinformereder kilder, er der nu en mundtlig aftale mellem parterne.

Supertalentet Mohamed Daramy er med al sandsynlighed fortid i F.C. København. Foto: Copenhagen Sundays.

Supertalentet Mohamed Daramy er med al sandsynlighed fortid i F.C. København. Foto: Copenhagen Sundays.

F.C. København kommenterer søndag rygterne om en aftale med Ajax og konstaterer, at der foregår forhandlinger mellem de to klubber. Her fortæller FCK også, at det ikke bliver til en aftale med belgiske Club Brugge.

“Mohamed Daramy har meddelt, at han ikke ønsker at skifte til Club Brugge NV, og forhandlingerne mellem F.C. København og Club Brugge NV er derfor bragt til ophør.

F.C. København kan bekræfte, at der er modtaget et tilbud på Mohamed Daramy fra AFC Ajax. Der pågår i øjeblikket forhandlinger mellem parterne, og der er ikke sikkerhed for, at en aftale vil blive indgået,” skriver fck.dk.

Ifølge Copenhagen Sundays oplysninger har Ajax matchet Bruges bud, som vi har kunnet fortælle var en overgangssum på € 10 mio. Og yderligere € 3 mio. i bonusser.

Der er tale om en 5-årig aftale mellem Mo Daramy og den hollandske klub.

Det er ikke sikret, at Daramy når at spille torsdagens kamp i Parken mod Sivasspor, men muligheden foreligger. Det betyder samtidig, at Mo muligvis spiller sin sidste kamp i F.C. København-trøjen denne søndag.

Foto: Copenhagen Sundays.

David E. Bastian-Møller er medstifter af Copenhagen Sundays. Dengang og nu.
Han er far til to og glødende FCK-fan. Og det har han været siden '92.
David har arbejdet med medier og markedsføring siden han kunne gå.
Han tilhører fraktionen Copenhagen Cooligans og han hader BIF!