Rasmus Eghøje

LUKAS LERAGER: JEG SKAL VÆRE EN LEDER

Rasmus Eghøje
LUKAS LERAGER: JEG SKAL VÆRE EN LEDER

Lukas Lerager landede i Roskilde lufthavn den sidste dag i januar-transfervinduet, kort tid før vinduet lukkede. Herefter fulgte nogle dage i karantæne for midtbanespilleren, inden han kunne træne med og møde de andre løver. I karantænetiden kunne Lerager se FCK spille en stor kamp i Aalborg.

Lukas Lerager havde torsdag sin første træning med FCK. Foto: Rasmus Vuk Eghøje.

Lukas Lerager havde torsdag sin første træning med FCK. Foto: Rasmus Vuk Eghøje.

- Hvad synes du om kampen mod AaB?

”Jo, men to forskellige halvleg, to forskellige udtryk. Jeg synes, gutterne gjorde det godt. Dejligt at se de fik et comeback i kampen. Anden halvleg, der synes jeg, de gør det rigtig rigtig godt,” siger Lerager torsdag til Copenhagen Sundays efter sin første, lette træning på træningsanlægget Nummer 10.

F.C. København kunne efter slutfløjtet ikke holde på hat og briller. Spillere og stab løb i kampgejst ind på den grønne bane i Aalborg, i kæmpe eufori over at vende et 2-0 til 2-3 på 45 minutter. Lerager stødte til til træning dagen efter kampen, og kunne møde et FCK-hold i top humør.

- Hvordan er du faldet ind i holdet?

”Der er en god energi på holdet, super god koncentration på træningsbanen, hvilket jeg godt kan lide, at når man er der så arbejder man og når man er færdig så, kan man gøre mere hvad man har lyst til. Så når vi først er derude, så er der god knald på og god kvalitet. Men igen jeg er faldet sindssyg godt til og det en god gruppe,” fortæller midtbanespilleren, der i forvejen kender en del af sine nye holdkammerater fra bl.a. landsholdet.

- Søndag venter Horsens, hvad skal du bidrage med i FCK’s spillestil?

”Bare en masse energi, en masse arbejde, raseri, masse box-til-box og komme ind og bide til og være en leder i gruppen. Jo flere kampe jeg får spillet, tage et stort ansvar også bare, ja, vinde en masse fodboldkampe,” siger Københavns nye nr. 12.

Torsdag tabte FCM, ét af de tophold FCK skal hente point, imod for at kunne blive dansk mester. Det betyder, at jagtsæsonen for alvor er startet og nu er de første tre point indhentet. Det betyder også nu at superligatabellen, ser en smule mere overskuelig ud for løverne.

- Hvordan ser du ligatabellen i forhold til F.C. København?

”Jo, men det gælder om at tage en kamp ad gangen. Hvis vi vinder vores egne, så kan vi ikke gøre mere i sidste ende. Selvfølgelig følger man med, men det vigtigste er, at holde fokus kortsigtet,” siger Lerager.

- Nu er FCK flyttet ind i KB, har du set forholdene endnu på Nummer 10?

”Jeg var hurtigt derovre i går, da jeg lige skulle have taget en coronatest, inden jeg måtte møde de andre. Så jo, jeg har set lidt derovre og de er godt i gang med at renovere det men igen, KB hallerne med gym nedenunder, det er superfedt og det er sgu meget hyggeligt med omklædningsrum, hvor man kan snakke lidt,” sagde FCK’eren.

I Genoa valgte man at beholde Lasse Schöne i sommerens transfervindue, da Genoa stadig så ham, som en del af projektet i Serie A. Det vidste sig ikke at være den rigtige beslutning, da Genoa siden valgte, ikke at registrere Schöne til den italienske liga. Det skabte et stort postyr i Genoa-lejren og i Danmark.

- Den saga der var i Genoa med Lasse Schöne, havde den en stor rolle i at nu ville man gerne væk fra Genoa?

”Nej, altså Lasse’s situation er selvfølgelig, noget med ham at gøre, hvilket var træls for ham. Jeg synes, da også det var mærkeligt, men igen, jeg er ikke herre over nogen beslutninger. Men nej, jeg havde det sgu fint nok i truppen i Genoa, og det har været et godt forløb dernede - rent spillemæssigt. Så selvom jeg har haft seks trænere, så har jeg spillet med hver eneste træner, der har været der. Så i det store billede, så har det været fint og beslutningen med Lasse, var ikke det der gjorde det,” fortalte Lukas Lerager.

- Forhørte du dig hos Peter Ankersen, inden du valgte at tage til F.C. København?

”Ja selvfølgelig, Peter han har snakket om det selv, da han var i Genoa, at der var styr på tingene i FCK og det føles, som en rigtig stor klub, at være i. Det kan man godt mærke med de ting, der bliver gjort, at det er en stor klub. Så jo han har snakket varmt om det,” fortæller FCKs nye spiller, der foreløbig er i København på en lejeaftale.

- Er du klar til kamp mod Horsens?

”Ja, det er jeg i hvert fald, stængerne er rigtig fine,” slutter Lukas Lerager inden han skynder sig videre til flere presseaktiviteter.

Tekst og foto: Rasmus Vuk Eghøje.

Rasmus er vores rookie. Han skriver, laver video og tager billeder.
Selvom Rasmus bor på landet er han glødende FCK-fan.