David E. Bastian-Møller

F.C. KØBENHAVN FORLÆNGER MED UNIBET

David E. Bastian-Møller
F.C. KØBENHAVN FORLÆNGER MED UNIBET

Siden 2012 har Unibet været en del af F.C. København og Parken, og det samarbejde fortsætter nu yderligere tre år. Det skriver FCK torsdag i en pressemeddelelse.

Grabaras holdkammerater spiller også med Unibet på brystet yderligere tre år, sommeren 2024. Foto: Copenhagen Sundays.

Mikkel Grove Lindsted, kommerciel direktør i F.C. København, kalder da også i udmeldingen Unibet for en loyal partner.

”Unibet er en stærk og loyal partner, der er præget af en stor kærlighed til F.C. København, vores fans og klubbens udvikling. De har først og fremmest fokus på at bidrage til fanoplevelsen samt fortællingen om klubben, og kombinationen af dette er helt afgørende for os. Unibets mangeårige engagement giver dem en stor indsigt i klubbens DNA, og det bidrager meget positivt til samarbejdet,” siger Grove.

Hos Unibet kalder man samarbejdet med F.C. København for “hjerteblod”.

”For os er det hjerteblod at være en del af F.C. København og den succes, klubben repræsenterer. Vi er ovenud glade for, at vi fortsat kan bidrage til klubben og den positive udvikling. Jeg kan godt love, at det er med stort engagement og passion vi har besluttet at fortsætte vores engagement med klubben,” siger Lars Gade, Country Manager fra Unibet.

F.C. København havde både sportsligt og tilskuermæssigt et fantastisk 2023, og det smitter nu tilsyneladende af på de kommercielle aftaler, som de danske mestre kan lande. Onsdag kunne løverne således fortælle om en ny “banebrydende” aftale med Adidas. Den største nogensinde, for en klub i norden. Og en aftale der i Adidas-regi bringer København på højde med nogle af europas allerstørste klubber.

Foto: Copenhagen Sundays.

David E. Bastian-Møller er medstifter af Copenhagen Sundays. Dengang og nu.
Han er far til to og glødende FCK-fan. Og det har han været siden '92.
David har arbejdet med medier og markedsføring siden han kunne gå.
Han tilhører fraktionen Copenhagen Cooligans og han hader BIF!