David E. Bastian-Møller

ANFØRER BOILESEN: VI VISTE MOD OG HJERTE

David E. Bastian-Møller
ANFØRER BOILESEN: VI VISTE MOD OG HJERTE

Mens minutterne gik efter en fantastisk og hektisk kamp på en heksekedel af et stadion, og Copenhagen Sundays udsendte hvert øjeblik kunne blive kaldt til bussen til det ventede fly i lufthavnen, kom Nicolai Boliesen og Jess Thorup storsmilende og snakkende, ca. en halv time efter det forløsende slutfløjt, til det obligatoriske pressemøde, hvor CS og et par græske journalister ventede. Et pressemøde der foregik på engelsk og løbende blev tolket til græsk.

Vikarierende anfører Nicolai Boilesen efter 2-1-sejren ude over Paok. Foto: Copenhagen Sundays.

Og det var en glad Boile, som vi bad om en hurtig reaktion på kampen, som løverne vandt 2-1.

“Uhh, jeg ved ikke om jeg kan gøre det hurtigt. Det var en lang kamp og jeg er rigtig glad for den måde vi kæmpede os tilbage i kampen på efter vi kom ned med 1-0 inden for 10 minutter. Det var ikke klanen overhovedet. De kom stærkt ud og vi begik for mange fejl i starten og lod dem få nogle hjørnespark og standartsituationer, men ud over det, så synes jeg, at i resten af første halvleg, så var vi i kontrol, når vi ikke lavede vores egne, dumme fejl. Og vi fik også skabt nogle store chancer, så jar var glad da det blev 1-1, og så scorer vi et fedt mål til 2-1 i anden halvleg. Efter det er det svært de sidste 30 minutter. Men ja, jeg er bare glad for, at vi holdt sammen som hold og fik de tre point i sidste ende,” sagde den vikarierende anfører.

Hvad var så nøglen til, at F.C. København trak sig sejrsrigt ud af det vekslende opgør, hvor københavnerne var stærkt pressede i starten og mod slutningen, ville en af de græske journalister vide.

“Nøglen var, at vi scorede målene. De havde bestemt nogle store chancer, men vi havde en fantastisk keeper, men der ud over er jag bare rigtig glad for, for mit hold, den måde vi kæmpede os tilbage i kampen efter en dårlig start. Vi vidste fra første kamp, at vi ville komme til chancer, for det gjorde vi, selv med 10 mand (i København, red.), men jeg må sige, at de spillede en bedre kamp, end de gjorde på vores hjemmebane. Jeg synes ikke, at det kom som en overraskelse, for vi vidste det ville blive svært her, men jeg er rigtig glad for, at vi som hold holdt sammen og kæmpede for hinanden . Jeg følte, at nogle af Paok-spillerne på et tidspunkt, hvor de var bagud, begyndte at råbe af hinanden i stedet for at holde sammen. Og jeg tror det var nøglen, at vi holdt sammen som et hold,” svarede Boilesen.

-Igen en fejl efter 10 minutter og så 1-0, hvad tænkte du og hvordan samlede I jer op?

“Selv før de fik målet havde de tre hjørnespark eller sådan noget. Det var en af de ting vi havde talt om, at vi ville spille mere dybt og bredt, og forsøge at holde den på deres banehalvdel de første 10-15 minutter, for vi vidste de ville komme stærkt. Det lykkedes ikke de første 10 minutter, men derfor er jeg også bare mere stolt af vores hold. For hvis du er nede med 1-0 efter 10 minutter her nede, så tror jeg at mange hod ville have svært ved at komme tilbage, men vi viste od og hjerte i den situation og kæmpede os tilbage i kampen, selvom det ikke var perfekt. Men den måde vi kæmpede sammen på var rigtig godt at se,” sagde Nicolai Boilesen til Copenhagen Sundays.

Fotos: Copenhagen Sundays.

David E. Bastian-Møller er medstifter af Copenhagen Sundays. Dengang og nu.
Han er far til to og glødende FCK-fan. Og det har han været siden '92.
David har arbejdet med medier og markedsføring siden han kunne gå.
Han tilhører fraktionen Copenhagen Cooligans og han hader BIF!